Da jeg i tidernes morgen blev udlært maskinarbejder, var der stort set ikke noget der hed CNC-maskiner. I hvert fald ikke andre steder , end på de store fabrikker og på de virksomheder der producerede i meget stor stykantal.
Jeg blev udlært som maskinarbejder på Videbæk maskinfabrik i 1982 og min uddannelse bar meget præg af at blev udlært i en virksomhed, hvor tiden mere eller mindre stod stille.
Det var meget almindeligt at dreje med Tool-bits, som vi naturligvis selv sleb.
Og når vi lærlinge kom hjem fra tekninsk skoleophold og blev sat til at dreje med vendeskær,fik skældud af vor værkføre, fordi spånerne var korte og blå. " Kan I da ikke fatte, at spånerne skal være pæne snoede og blanke?" skældte han ud.
Nå men senere , da jeg kom ud i det virkelige liv, har jeg prøvet mange ting.
Jeg har bl.a. arbejdet en del år som værkfører i forskellige virksomheder, alle inden for metalfagene og har haft med mange forskellige mennesker og processer at gøre. Og jeg har også igennem tiderne været med til at udlære mange lærlinge
Jeg har også i et par år- godt og vel, arbejdet på det lokale mejeri i pakkeri afdelingen, hvor jeg havde titlen som Linieføre- denne tiltel betød nu ikke andet end at jeg havde ansvar for korrekt håndtering af produktionspapirer og opstilling/ indstilling af en dåselinie, hvor vi fyldte mælkepulver i dåser.
Nu er jeg så tilbage i maskinarbejderfaget.
Jeg har et supert job på en mindre maskinfabrik, hvor vi producerer produktionsudstyr til primært træindustribranchen, men også til andre brancher.
Jeg arbejder med manuel drejning, fræsning, høvling. Og jeg producerer dele og samler vore egne pneumatikcylindre. Det er et job med daglige udfordringer, og der næsten ikke to dage der er ens.
Herunder vises et billede af en kobberskinne, til brug i en langsømsvejseautomat. Kobberskinnen skulle høvles i en radius på 108,3 så der var det med, at bruge tillærte slibefærdigheder, når stålet skulle passes til målet.
Herunder et par billeder af en overpart til en kantbukker, der skulle have høvlet fem flader rette og på mål, så den passede præsist til overmatrissen igen.
